Menu

AaB’s kvindehold overgår til AaB af 1885 og tilføres nye kræfter

image
Claus Fallingborg
19. juni 2023 kl. 14:54

AaB Kvinde Elite A/S bliver fra 1. juli 2023 overtaget af AaB af 1885.

Dermed tilbageføres AaB’s bedste kvindehold til AaB’s moderklub.

AaB sikrede sig 10. juni under cheftræner Claus Bech Jørgensens ledelse oprykning og tilbagevenden til landets bedste række, Gjensidige Kvindeligaen.

Ligeledes tilføres nu flere administrative kræfter til kvindeholdet med Morten Fals som sportschef og midlertidig administrerende direktør i AaB A/S, Jesper Dalum, som direktør for AaB Kvinde Elite A/S.

I sportslig sammenhæng er Morten Fals i forvejen kendt for sit virke som bestyrelse formand for de nykårede danske mestre i ishockey Aalborg Pirates, men også sit trænervirke i Aalborg Freja og Aalborg KFUM Fodbold gennem en årrække for diverse pige, drenge og seniorhold.

Formand i AaB af 1885, Claus Fallingborg, udtaler:

- Vi synes, vi har fået lavet en spændende setup, der kan være med til at bidrage med den fornødne opbakning til Claus Bech Jørgensens arbejde og kvindernes fortsatte fremgang.

- Det er hensigten, at vi i AaB af 1885-regi også på pige- og kvindesiden kan videreudvikle talentarbejdet, som i fremtiden skal være basen for AaB Kvinde Elite, fortæller Claus Fallingborg.

Sportschef Morten Fals tilføjer:

- Der er en spændende udvikling i gang på kvindesiden, og forhåbentlig kan jeg med mit know-how fra den sportslige verden bidrage til at bygge videre på det fundament, som allerede er blevet skabt for kvindefodbolden i Aalborg. Vi skal dog være realistisk omkring de ressourcer, som der er lagt op til at gøre med i AaB Kvinde Elite A/S, men med dedikation, opbakning, hårdt arbejde, sammenhold samt klogskab har vi de elementer der skal til for at lave små mirakler.

Gjensidige Kvindeligaen indleder den nye sæson i august.

For yderligere oplysninger:
Claus Fallingborg      2521 5245
Morten Fals              4195 1000

Luk