Menu

U18 DM starter maj måned med en sejr på hjemmebane

image AaB's U18 DM, der lørdag den 5. maj vandt 2-1 over Silkeborg IF Q.
Camilla Hastrup Larsen, U18 DM
07. maj 2019 kl. 14:06

Den 5. maj skulle Aab (nr. 10) møde Silkeborg IF Q (nr.13) i U18 DM. Sidst de 2 hold mødte hinanden vandt Aab med 1-0 på JYSK PARK.


Efter en hård april måned for Aab med 5 nederlag i træk til top holdene Odense, Fortuna, Kolding, Brøndby og Lyseng var Aab sultne efter point. Silkeborg kom med selvtillid efter at have fået 4 point i Deres sidste 2 kampe.
I første halvleg lagde Aab hårdt ud fra start med flere gode indlæg fra højre side fra Silje Juul og Freja Dollerup i Silkeborgs målfelt. Men det var alligevel Frida Petersen, der efter 9 minutter bragte Silkeborg foran 0-1 på en aflevering spillet flot gennem Aab's midterforsvar af Nanna Østgaard.


Aab svarede dog hurtigt igen og i det 11. minut fik Camilla Hastrup kæmpet sig til et frispark, som Camilla Rishøj sendte til forreste stolpe og som målmanden ikke fik samlet op inden Camilla Hastrup sendte den i målet til 1-1. Silkeborg får desværre skadet nr.4 Mille Jusjong (U16-landsholdsspiller), som må forlade banen.


I det 18. minut tryller Caroline Rafn og sender en fin aflevering ud til Freja Dollerup, som sender bolden afsted i høj fart i højre side af målet til 2-1 til Aab.


Trods flere gode forsøg af Aab, med skud af Camilla Rishøj på overliggeren og hovedstød af Mathilde Jacobsen, er det alligevel Silkeborg som får første halvlegs sidste store chance på et frispark lige før pausen. Kun en feberredning af Aab's målmand Signe Hovalt, som får reddet bolden op på overliggeren, sikrer Aab en føring på 1-2 til pausen.


Anden halvleg bliver en rodet affære fra begge hold uden det helt fine pasningsspil. Begge hold har chancer og Julie Lauersen fra Aab sender et godt forsøg lige forbi Silkeborgs mål, mens Camilla Rishøj har endnu et godt forsøg på frispark på overliggeren.  Det lykkes Aab-forsvaret at holde Silkeborg væk fra scoringer og kampen ender med en sejr på 2-1 til Aab.


Efter en hård april måned uden den store point høst, ser Aab frem til kampe med flere point i maj måned. Lørdag den 11. maj venter Varde, der lige nu ligger nr. 11 med 18 point efter 19 kampe, på hjemmebane.

Luk