U18 DM skaffede 3 point i kalenderårets sidste kamp
Lørdag d. 30. november tog hjemmeholdet, AaB, imod FC Nordsjælland på Hornevej.
Et spændende og koldt opgør mellem to fuldt fokuserede hold – som til sidst resulterede i en 1-0 sejr til AaB.
I starten af sidste uge rykkede AaB’s u16 hold fast op til u18DM, og dette har været med til at skærpe AaB’s træningsmiljø. Derfor var alle spillere og trænere maks klar og motiverede da dommer, Andreas Ø. Kristensen, fløjtede sæsonens sidste opgør igang. AaB sad fra start godt på spillet, men trods gode og store chancer, lykkedes det ikke at få sat bolden i nettet. Efter godt 30 minutters spil, fik Nordsjælland sat sig bedre på spillet, og derved også skabt et par chancer. Da der blev fløjtet til pause, havde det klart været en halvleg til AaB’s side.
Fra anden halvlegs start, trykkede Nordsjælland godt på, men trods den ihærdige indsats, kunne AaB’s Emma Eskerod i det 53. minut flot heade bolden i kassen, på et indlæg fra AaB’s anfører, Julie Laursen. 3. minutter efter brugte Nordsjælland sin første udskiftning; ind kom Amélie S. Wittenkamp, og ud gik Clara T. Gabe. Spillet flød intenst videre, men uden de store målchancer. I det 63. minut skiftede AaB Elisabeth Skall og Erika Vangsgaard ind og ud gik Annasofie Frederiksen og Cecilie Thomsen. Med de to nyindskiftede kom der lidt ny energi på banen, men desværre ikke nok til et mål mere.
Resten af kampen trykkede Nordsjælland intenst på, men ikke nok til at kampens stilling for alvor blev truet. De sidste indskiftninger blev foretaget i henholdsvis 68. og 79. minut.
På trods af flere fine målchancer i begge ender af banen, og en flot indsats fra begge hold, måtte Nordsjælland se sig slået med. Et opgør med flere gule kort, blev fløjtet af og AaB kunne (endelig) få lov til at råbe sejrsråbet.
AaB ser nu frem til en tiltrængt vinterpause, indtil mandag d. 2. marts, hvor AaB, på hjemmebane, møder Brøndby til forårets første kamp. Nordsjælland møder lørdag d. 7. december Varde, til deres sidste kamp i dette år.