U 19 sejr i premieren
U19|AaB – Silkeborg IF 3-0
Premierekampen for AaB U19 var mod de gæstende Silkeborg drenge. Selvom vejret var gråt og vådt var der et fornuftigt fremmøde på Hornevej.
Kampen startede ud i et højt tempo på den regnvåde bane, der gav bolden ekstra fart. Efter et par halvstore AaB chancer i indledningen på kampen kunne Søren Tengstedt efter 21. minutters spil bringe AaB i front med en klinisk liggende afslutning. AaB fortsatte deres fine opbygningspil og gode defensive organisation og blot en 10 minutters penge efter 1-0 målet kunne Oliver Overgaard udbygge føringen til 2-0 med et velplaceret first timet venstrefodspark et par meter udenfor feltet.
2-0 målet fik AaB lidt i dvale og flere gange kom de til at stå lidt for lavt på banen hen mod slutningen af 1. Halvleg og dette også taget i betragtning af et 11 mod 10 overtal, da Silkeborg modtag et lidt tvivlsomt rødt kort kort før pausen. Alligevel gik AaB til pause foran 2-0 med kontrol på kampen.
I 2. Halvleg faldt tempoet naturligvis grundet overtallet og AaB sad mest på bolden ved at kontrollere kampen fint. Efter en times spil kunne Søren Tengstedt så for alvor slå det sidste søm i Silkeborg kisten ved, at lave en lækker finte ude i siden hvor han derefter smadrede læderet i kassen til stillingen 3-0.
Resten af kampen havde AaB fortsat en del chancer, hvorimod at Silkeborg ikke på noget tidspunkt blev farlige, så premierekampen ender med en 3-0 sejr til AaB. En moden, grundig og professionel præstation.
Næste kamp er næste lørdag d. 17/8 hvor AaB tager hjemme imod Randers Freja FC på Hornevej.
Marcus Bundgaard