U 19 igen på sejrs kurs
U19 | AaB 2-1 Esbjerg fB
En solrig lørdag eftermiddag mødte AaB U19-drenge vestjyderne Esbjerg fB. Kampen startede med et godt indtryk fra AaB-drengene og satte sig hurtigt på spillet. Blot efter 4 minutters spil spiller AaB sig til deres første store chance, og det resulterer i, at Gabriel Adriano putter bolden i nettet efter oplæg af Oliver Overgaard , og generelt et rigtigt fint mål af AaB.
Derefter bliver det meget frem og tilbage, og ingen af holdene sætter sig rigtigt på spillet, indtil det 32. minut hvor AaB’s målmand Marcus Bundgaard begår et straffespark, og Esbjerg nu har muligheden for at udligne og gøre kampen mere åben. Men det var ikke, hvad Marcus Bundgaard havde tænkt sig, for han piller nemlig straffesparket, og holder AaB på sejrskurs!
Som man troede at AaB var færdig med at dumme sig i feltet, kunne det lige lade sig gøre en gang mere efter 38 minutter, hvor AaB laver endnu et straffespark. Igen står Esbjerg med muligheden for at åbne lidt op i kampen, men den brandvarme AaB-keeper Marcus Bundgaard piller igen straffesparket.
2. halvleg starter, og Esbjerg sætter sig hårdt på spillet, men det gjorde ikke AaB noget. Esbjergs sult efter et mål resulterede også i, at der var mere plads til at spille den anden vej, og efter 56 minutter sætter AaB et rigtigt fint angreb i gang. Den kommer på siden, og Jonatan Flindt sætter et rigtigt fint indlæg ind i feltet, hvor en Esbjerg-spiller kommer først på klatten, men ærgerligt for Esbjerg ender den i eget net. 2-0 til AaB, og det begynder at se rigtigt fint ud.
Efter målet sætter Esbjerg sig på spillet, og forsøger at komme tilbage i kampen. I det 67. minut sætter Esbjerg sig igennem i AaB's højre side, og der bliver slået et indlæg, hvor en Esbjerg-spiller kommer til afslutning, og scorer til 2-1, som også bliver kampens endelige resultat.
AaB får de 3 vigtige point, og ser allerede frem til næste kamp, som spilles d. 22. oktober imod SønderjyskE i Haderslev. Men inden da skal der spilles en kamp i Baltic Sea Cup, hvor holdet den 1. oktober spiller i Berlin mod Hertha Berlin.
Andreas Fruergaard