Menu

Standerhejsning 2019

image
Claus Fallingborg
20. januar 2019 kl. 19:19

 

Velkommen til Standerhejsningen 2019.

Dejligt at se så mange fremmødte.

 

Dejligt, at vores tradition er en stor succes – og dejligt at se så mange gamle og nye ansigter

 

Tak for sidst til mange af jer. Dejligt, at vores træner-lederfest med godt 170 deltagere i fredags var en fantastisk dag, hvor klubben siger tusind tak til jer for det arbejde, I laver hvert år på Hornevej.

  Nu vil jeg så benytte muligheden til at takke en anden gruppe frivillige - nemlig forældrene, som bidrager med frivilligt arbejde i forbindelse med blandet andet Nørhalne Cup og Stadionvagter. Denne indsats er meget vigtig for klubben. Så tak til jer forældre for hjælpen og tak for opbakningen.

Uden denne indsats var der ikke nogen klub.

 

Jeg så igennem de emner, vi har været igennem i de sidste taler.

Jeg faldt bl.a. over, at jeg i år 2016 lovede, at vi nok skulle blive danske mestre igen i år 2019. Dejligt, at vi allerede har overholdt dette med sejren i KMD-cupen, som ifølge BT var det uofficielle DM. Dejligt, at denne forudsigelse fra år 2016 gik opfyldelse.

 

Sidste år fortalt vi om bestyrelsens Vision 2020, hvor bestyrelsen sammen med Cowi, Aalborg Kommune og Himmerland Boligforening arbejder på at skaffe AaB nye rammer, således vi sammen kan udvikle vores klub.

 

I år 2020 har vi haft til huse på Hornevej i 50 år. Vi fremlagde planerne på ledermødet sidste år.

 

Her fortalte vi omkring AaB-bydelen, om hvordan der vil blive bygget seniorboliger – så man vil bo tæt på AaB og vil bruge AaB som et fællesrum, som giver mulighed for motion og socialt samvær. Endvidere vil boligerne tæt på klubben betyde en masse nye frivillige til klubben.

 

Denne vision er komplet nytænkning og noget, vi har fået stor ros for. Dejligt, at vi har været med til sætte en ny dagsorden.

 

Bestyrelsen har virkeligt brugt mange timer på denne vision, og ligesom sidste år er tålmodighed nødvendig.

 

Vi har fået en masse på plads - bl.a. foreløbig godkendelse og accept fra Aalborg Kommune. Vi har fået projektnummer hos Lokale- og Anlægsfonden og har fået tilsagn om de først penge – et beløb i millionklassen.

 

Så hele vejen rundt møder vi accept, og vi er på rette vej. Der er stadigvæk en del møder, som skal afholdes. Men bestyrelsen giver Vision 2020 fuld opmærksomhed i år 2019.

 

Sidste år fortalte vi ligeledes om DIF’s 25 – 50 -75 plan med fokus på at ramme 1800 medlemmer i år 2025.

Vi lovede også, at vi ramte 1200 medlemmer i år 2018, hvilket vi gjorde med 1251 medlemmer. Stor ros for, at I har gjort det muligt at tage så mange nye medlemmer ind. Bestyrelsen ser dog med stor bekymring på medlemstilgangen indenfor fodbold. Vi ser desværre ikke samme vækst som de sidste år. Vi ser endda snarere en trend med nedgang af medlemmer i fodbold i AaB - også i år 2019.

 

Dette er bestemt noget, vi skal have fokus på. Fodbold er en fantastisk idræt, som giver de unge mennesker så meget mere end blot fodbold.

 

Det giver en masse gode oplevelser. Fodbolden giver de unge sociale kompetencer, venskaber for livet, motion, sundhed såvel fysisk som mental – alt sammen med den runde læderkugle som fællesnævner.  

Vi henvender os her til de unge, men især også til forældrene. Pigerne og drengene skal drømme og kæmpe for at nå det højeste niveau, som man kan komme på. De skal drømme! Som forældre skal man blot vide, at ganske få går hele vejen.  Husk blot på, at man hele tiden lærer i klubben.  Alt det, som de unge lærer herude, kan med stor fordel bruges i andre relationer - især på arbejdsmarkedet og i skolen.

 

Så selvom om man ikke skulle få en plads ved siden af Jacob Friis eller på det hold, man føler, man skal spille på, så tager man meget med i bagagen. Det er måske først senere, man kan indse det. Det er en mission, som vi altid har forsøgt at leve op til. Vi har simpelthen ikke fortalt om denne gevinst godt nok, og pilen peger i denne forbindelse bl.a. på mig som formand. Dette skal vi også som forældre være bedre til at fortælle. Vi skal sammen fokusere på dette.

 

Vi skal alle sammen være med til at hæve blikket op fra egen succes/dagligdag og være med til at sikre, at der kommer flere medlemmer i klubben. Der er ikke noget alternativ. Vi skal fælles på hårdt arbejde for at sikre, at flere nye kammerater kommer ud og oplever fede dage her på AaB. Vi har rammerne og lederne.

 

Positive nyt: Dejligt, at dameklubben har haft et godt år og har lavet et helt fantastisk program med mange flotte oplevelser. Det kan klart anbefales, at man holder øje med programmet, og man melder sig ind – (hvis man har rette køn).

 

AaB’s venner oplever en vækst af medlemmer og vil om få dage introducere et nyt tiltag: ”AaB flæsk”  den 1. februar, hvor en arbejdsgruppe har lavet et super flot arbejde sammen med resten af Bestyrelsen i AaB’s venner.

 

Dejligt at se, det virkelig har trukket en masse AaB’ere af huse.

 

Som Karsten Simensen fortalte mig her for et par dage siden: ”AaB betyder så meget for så mange mennesker.”

Det skal være vi være stolt af og sikre, at AaB forsætter med at betyde meget for gerne endnu flere mennesker.

 

Mental sundhed bliver et stort fokusområde de næste år. Bestyrelsen kan med stolthed sige, at AaB kommer til at være bidrage til disse projekter. Vi er allerede inviteret ind i forskellige projektgrupper, hvor vi sammen med eksterne partnere skal se på den nationale udfordring.   Det positive er, at fodbold er en del af løsning. Det bliver helt sikkert et spændende projekt for år 2019.

 

Vores projekter så som Jobcenter-forløbet, Foreningssamarbejdet i 9220, EU projekter (Good governance.) og vores samarbejde med de lokale folkeskoler fungerer.

 

Der skal lyde en stor ros til Aalborg Kommune, EU Erasmus + og diverse fonde, som hjælper AaB med at udføre denne vigtige opgave.

 

Projekterne er ikke noget, som de fleste ser, da det foregår mellem 8 -16.00, men projekterne er en medvirkende forudsætning for klubben og noget, som personalet her på AaB skal have stor ros for. De er med til at sikre driften af klubben.

 

Nu går vi en rigtig spændende fodboldsæson i møde for alle hold, og den officielle start på træningen er i dag som altid den tredje søndag i det nye år.

Bestyrelsen ser frem til en meget spændende sæson.

 

Lad standeren ryge til tops, og lad os derefter sammen udbringe et traditionelt AaB-hurra.

God sæson til alle.

 

 

 

Luk