Ond skæbne for U 17
U 17| AaB - Silkeborg 2-3
Lørdag d. 7 september gæstede Silkeborg Hornevej, AaB'erne havde revanche tørst efter nederlaget i sidste weekend, og var opsatte på at gå ud til kampen med ild i øjnene og tage de 3 point. Allerede efter bare 1. minut kom AaB foran på et flot angreb i venstre side og en præcis bold fra Christoffer Ravn ind til Christian Wagner, der vendte af på en Silkeborg forsvarer og skød bolden flot i kassen.
Lidt efter føringsmålet, svarede Silkeborg tilbage med et velplaceret skud fra kanten af feltet, og igen kort tid før pausen scorede Silkeborg til 1-2 efter en aflevering tilbage i feltet og en flot afslutning. AaB'erne måtte derfor gå til pause bagud 1-2.
AaB’erne var klar på at tage opgaven op, og jagte de 3 point i 2 halvleg. Efter cirka 20 minutters flot spil, kunne AaB scorer til 2-2 på et flot pres af Gustav Dahl og en kølig afslutning af Jakob Gaardsøe. AaB’erne jagtede og jagtede og havde mange store chancer til at kunne score til 3-2, dog ville bolden desværre ikke ind. Det blev en hård skæbne for AaB’erne da Silkeborg desværre scorede til 2-3 på et selvmål fra AaB i dommerens overtid.
Et skidt resultat for AaB, der ellers lagde en rigtig god præstation for dagen og sagtens kunne have taget de 3 point.
Næste kamp er lørdag d. 14 september kl. 15:15 ude mod FCK.