Menu

Nederlag i nordjysk lokalopgør

image AaB's U18 DM - indsat: kampens spiller, Emma Lind Simonsen
Emma Lind Simonsen, AaB U18 DM
26. august 2019 kl. 16:10
Fredag d. 16 august skulle AaB’s U18 DM hold spille sæsonens første kamp. Dagens modstandere var de forsvarende danmarksmestre fra Fortuna Hjørring.
Fortuna sidder mest på bolden fra kampens start, og efter kun 5 minutter får de bragt sig foran. De efterfølgende minutter bølger spillet frem og tilbage, men stadig med Fortuna mest på bolden.
I det 21. og 23. minut får Fortuna øget deres føring yderligere, ved henholdsvis et langskud og en overspilning i AaB’s forsvar. 5 minutter efter ligger bolden igen i AaB’s mål, efter et indlæg som bliver headed i mål.
Resten af 1. halvleg har begge hold nogle få chancer, men ingen af dem leder til mål. Hjemmeholdet er derfor foran 4-0 da dommeren fløjter til halvleg.
I halvlegen foretager Aab deres første udskiftning, ud går Silje Juul og ind går Victoria Kahr. AaB’s anden udskiftning er i det 57. minut, hvor Cecilie Thomsen kommer på banen istedet for Frida Eskerod.
Fra 2. halvlegs start er AaB meget mere med i kampen. De får skabt nogle store chancer bland andet et skud på overliggeren, men de formår ikke og få bolden i mål.
AaB kommer desværre ikke på måltavlen til dagens kamp, men de får lukket ned for Fortunas angreb og derfor ender 2. halvleg 0-0 og kampens slutresultat bliver dermed 4-0 til Fortuna.
AaB tager den gode præstation i 2. halvleg med videre til næste kamp, som er d. 21. august hjemme mod FC Thy.
AaB havde 3 debutanter i dagens opgør, Maja Holm Baun, Annasofie Søgaard Frederiksen og Erika Vangsgaard.
Kampens spiller blev Emma Lind Simonsen
Luk