Knebent nederlag til U 17
Onsdag d. 8 maj tog AaB imod FC Midtjylland på eget græs.
AaB drengene som havde genoprettet en del selvtillid efter sejren mod FCK.
Det er AaB, som starter bedst med et højt pres og nogle gode optakter til chancer, men efter 21 minutters spil opsnapper Midtjylland bolden ude foran vores felt. En aflevering til siden og så står der 0-1 til Midtjylland.
Men AaB’erne havde ikke tabt håbet, for efter 41 minutters spil udligner Oliver Børsting til 1-1.
I anden halvleg bliver udtrykket fra første halvleg dog ikk helt det samme.
AaB med “dumme” fejl gør, at Midtjylland kommer foran 1-3 allerede efter blot 10 minutter inde i anden halvleg.
Men AaB’erne troede endnu på at få point, og i 72’ minut scorer Marcus Hannesbo på et flot hovedstød efter et kort taget hjørnespark.
Det bliver dog ikke til mere for AaB’erne, og kampen ender 2-3 til FCM.
Simon Vester