Menu

Hårdt kæmpende U18 DM taber 1-2 til Brøndby

image AaB's U18 DM.
Maria Djurhuus
17. april 2019 kl. 14:48
Lørdag d. 13/4 gæstede Brøndby IF Hornevej. Inden kampens begyndelse lå AaB på 9. pladsen med 19 point, mens Brøndby lå på 4. pladsen med 34 point, så dagens opgør lagde op til en masse dueller og fight over hele feltet.
Kampen startede jævnbyrdigt ud med lange bolde, som for begge holds vedkommende ikke førte til noget. Men i det 32 minut bringer Brøndby sig foran 1-0 på et hjørnespark, hvor der opstår klumpspil i feltet og AaB får ikke clearet bolden. Efter scoringen bliver Brøndby mere boldbesiddende i resten af 1. halvleg.
Efter 1 minut spilletid i 2. halvleg får Brøndby prikket bolden i nettet til 2-0, men det får ikke AaB til at gå ned i gear. For i det 65 minut scorer Camilla Rishøj med et skarpt venstreben, et flot mål på frispark og bringer AaB på 2-1. AaB kommer godt med i kampen og presser Brøndby-spillerne til det yderste.
Der bliver skabt flere store chancer, som der desværre ikke bliver til mere. AaB-pigerne får stresset Brøndby-holdet og spiller kampen helt færdigt, men må ærgre sig med et nederlag på 1 - 2.
Næste kamp for AaB er d. 22/4 kl. 13:00 på udebane mod Team OdenseQ, hvor der forventes en hård kamp.
Luk