Menu

AaB venners generalforsamlling

image
11. marts 2020 kl. 05:53

AaBsVenner - Generalforsamling mandag den 9. marts 2020.

 

Det har været et godt og aktivt år i AaBs Venner, som vi i bestyrelsen ser tilbage på med stor tilfredshed. Der har været stigende tilslutning til vores arrangementer. Vi har også medlemsfremgang og har i dag 175 medlemmer, men har desværre også nogle vi har måtte sige farvel til. Jeg vil derfor godt indlede min beretning med at mindes dem der er gået bort. Alfred Nielsen, Bjarne Hejlesen og Hans Ole Luther. Æret være deres minde. Klappe.

Foreningens formål er at støtte AaBs aktiviteter, samt fremme og udbygge kammeratskabet imellem AaB`ere.

Tirsdagstræf.

Den sidste tirsdag i måneden afholder vi det såkaldte tirsdagstræf, dog med undtagelse af juni, juli og december måned. Der er stigende tilslutning og fint fremmøde med 25-35 deltagere til møderne, og her får vi en god snak med hinanden og har også lejlighedsvis inviteret gæstetalere.

AaBs formand Claus Fallingborg orienterede på september mødet om planerne for renovering af klubhuset. Selv om man er godt i gang med at søge støtte fra forskellige fonde og også har tilsagn fra flere, så er der et stykke vej endnu, inden en færdig plan er klar. Men spændende at høre om de tanker der er gjort og status på, hvor langt man er nået.

Tirsdag den 26. november havde vi besøg af Lynge Jakobsen, der orienterede om status på Aalborg forløbet, som Lynge er tovholder på. Det er et projekt i samarbejde med Aalborg Kommune, der henvender sig til unge, der ikke er i uddannelse eller job. Imponerende har høre om de resultater der er skabt i projekter, og som er blevet et forbillede for mange andre

Tirsdagsmøderne indledes med et par sange, som John Andersen udvælger, og han synger for med sin guitar, og selv om benene hos de fleste ikke mere er til fodboldspil, så vil flere kunne gøre sig i et sangkor.

Banehold.

Det er nu 4. sæson vi i AaBs Venner stiller et hold til rådighed for at være behjælpelig med at pleje superligaspillernes træningsbane. Baneholdet består af 12 mand, og vi stiller med 3 personer fra holdet en gang om ugen, som bruger ca. en time på at trimme banen. Når arbejdet er færdigt, afsluttes det med at spise sammen med spillerne. Det er et arbejde, der roses og værdsættes af såvel spillere som træner og ledere. Til den nye sæson er Steen Frost blevet nyt medlem af baneholdet. Søren Moselund Andersen er tovholder og koordinator for baneholdet. Vi er ret overbeviste om, at det er derfor holdet spiller så godt for tiden.

Grill Arrangement.

Et nyt initiativ blev sat i søen sidste år sammen med AaBs Dameklub. I fællesskab afholdt vi et grill arrangementmed ledsager. Det fandt sted tirsdag den 28. maj, og må betegnes som en succes. Vi var over 90 deltagere, og selv om det tog lidt længere tid at få grillen varm end forventet, så var der generelt tilfredshed hos de tilstedeværende. Efter evaluering med Dameklubben blev vi hurtigt enige om, at gentage det i år, og datoen er fastlagt til tirsdag den 26. maj 2020, så reserver allerede nu datoen. Gamle Drenge.

Gamle Drenge.

På Ejvind Poulsens initiativ har der siden 1992 været afholdt ”Gamle Drenge” træf den første lørdag i november, som sidste år var lørdag den 2. november kl. 12.00. Der var tilmeldt 92 til arrangementet, men lidt afbud i sidste øjeblik gjorde, at vi kom under 90. Som et nyt initiativ havde vi i bestyrelsen besluttet at invitere nogle eksterne gæster. Det er efterhånden blevet en tradition, at vi graver tilbage i tiden for at finde markante begivenheder vi godt vil sætte fokus på. Vi fandt tilbage til holdet der i 1964 rykkede op i 1. division, og blev starten til en mere blivende tilværelse i den bedste række. Det andet fokus hold var 1969 holdet. Det er den sæson der har været flest tilskuere på Aalborg stadion, og kampen mod KB der blev vundet med 1-0 er også den kamp, hvor der sat tilskuerrekord med 21.198. Det var tæt på, at det første danske mesterskab kom til Aalborg i den sæson, men B1903 smuttede forbi til sidst og blev Dansk Mester. Det var 50 år siden, og derfor havde vi inviteret nogle af B1903 spillerne fra dengang og 8 af de daværende spillere mødte til gensyn. Endvidere var inviteret Jack Hansen fra B1913, som var gæstespiller da vi var i Fjernøsten i 1969. Det blev et humørfyldt og glædeligt gensyn med de inviterede gæster, som efterfølgende har udtrykt stor taknemmelighed og glæde over at være med til Gamle drenge.

Vi markerer også runde fødselsdage fra 70 år og opefter ved den lejlighed og mindes også medlemmer der er gået bort. Som en fast tradition synges AaBs slagsang med John Andersen som forsanger efterfulgt af et AaB hurra. Det har aldrig været smukkere og højere, og noget som beundrede vores gæster.

 

AaB Flæsk.

Det nye initiativ AaB Flæsk blev afviklet første gang den 1. februar 2019, og det blev så stor en succes, at der var enighed om at gentage dette arrangement. Det blev afholdt fredag den 7. februar 2020 med 127 tilmeldte, men med lidt sidste øjebliks afbud var der 122 deltagere. Det er nok ikke nogen overraskelse, at der serveres stegt flæsk og persillesovs.Arbejdsgruppen der blev nedsat sidste årbestående af Ole Madsen, Torben Boye, Peter Enevoldsen, Allan Mogensen og John Holm Jensener også fortsat med at være bestyrelsenbehjælpelig med at forberede og tilrettelægge arrangementet. Det blev en forrygende aftenmed tilrejsende deltagere fra hele landet, hvor Ole Madsen stod for de underholdende indslag oghvor gamle minder blev udvekslet. Vi har fået mange positive reaktioner både under selve festen og også efterfølgende. En stor tak til AaBs Dameafdeling og Kvinde-/Pigeafdeling for at stille personer til rådighed til hjælp med den praktiske afvikling af arrangementet. Nu er det anden gang AaB flæsk afholdes, så nu kan vi kalde det en tradition – det er i hvert fald kommet for at blive.

 

AaBs Dameklub.

En stor tak til AaBs Dameklub for et fortrinligt samarbejde. Grill aften er jo omtalt, og det er kommet for at blive, så det vil også være en aktivitet vi samarbejder om fremover. Inge Frost Poulsen og hendes bestyrelseskolleger har et flot aktivitetsprogram, som vi i AaBs Venner også nyder godt af, da nogle af arrangementerne er med ledsager, og dermed omfavner en del af Vennernes medlemmer. En helt speciel tak skal der lyde for jeres assistance og medvirken ti to af vores store arrangementer bliver en succes, nemlig Gamle drenge og AaB flæsk, og jeres hjælp til servicering og forplejning er uvurderlig

 

 

Økonomi.

Vi har en sund økonomi og vores kasserer vil senere fremlægge årets regnskab.

Kommende aktiviteter

Som jeg harnævnter AaB Flæsk kommet for at blive, og Det fælles Grill arrangement vi laver med Dameklubben gentages også, og det bliver tirsdag den 26. maj 2020, så reserver allerede nu datoen.

Så er vi ved at planlægge et par nostalgi arrangementer, hvor Jørgen Ib Nielsen vil visevideo/billeder fra det store arkiv han har fra spændende AaB tidspunkter. Herom senere.

 

Afslutning.

Afslutningsvis vil jeg gerne takke:

AaB 1885 med formand Claus Fallingborg i spidsen og den øvrige bestyrelse. En særlig tak til Henrik Sørensen og det øvrige personale. Der skal også lyde en tak til Martin i køkkenet for god service og altid velvillighed, når vi er i huset.

Også en stor tak for samarbejdet med AaB A/S og Thomas Bælum for et fortrinligt samarbejde.

Endnu engang tak til Dameklubben for det gode samarbejde som jeg har omtalt tidligere.

Tak til de sponsorer der i årets løb har støttet os.

Og selvfølgelig en stor tak til jer medlemmer for opbakning og tilslutning til vores aktiviteter og arrangementer.

Til sidst skal der lyde en stor tak til mine bestyrelseskolleger Jørgen og Mogens for godt samarbejde og en flot arbejdsindsats.

Det var så afslutningen på bestyrelsens beretning og jeg vil hermed overlade ordet til dirigenten.

 

 

 

Luk