Standerhejsning 2026
Standerhejsning for U10 og opefter søndag den 18. januar kl. 10–13
Søndag den 18. januar markerer vi traditionen tro sæsonstarten med standerhejsning i klubben. Arrangementet er for alle spillere fra U10 og opefter og finder sted fra kl. 10.00 til 13.00.
Selve standerhejsningen begynder kl. 10.00, og fra kl. 11.00 byder klubben på suppe til deltagerne, så der også er mulighed for hygge og samvær på tværs af holdene.
Som afslutning på dagen afholdes der træner- og ledermøde, som senest starter kl. 13.00 i det bagerste cafeteria. Dagsordenen for mødet udsendes efterfølgende på mail.
Vi ser frem til en hyggelig og festlig dag, hvor vi sammen skyder den nye sæson i gang.