Menu

AaB esport sejrer ubesejret i Dubai

image
Nicklas Jørgensen
17. august 2025 kl. 17:50
Med en præmiesum på 35.000 kroner sikrede AaB esport sig en overlegen turneringssejr i Dubai Police Esport Tournament – og fik samtidig en oplevelse for livet.

AaB esport tog turen til De Forenede Arabiske Emirater for at deltage i Dubai Police Esport Tournament, og det blev en rejse, der gav både sportslig succes og store oplevelser. Turneringen havde en præmiesum på hele 35.000 danske kroner, og her viste AaB-holdet, hvorfor de er rangeret som nummer 76 i verden i Counter-Strike 2.

Holdet dominerede turneringen fra start til slut og gik ubesejret gennem samtlige kampe. Modstanden var begrænset, og AaB Esport kunne derfor tage guldet hjem uden at afgive et eneste nederlag.

Men rejsen bød på mere end blot spillet. Spillerne fik også tid til at opleve Dubai og tage byen ind, hvilket gjorde turen til en uforglemmelig oplevelse.

Holdet består af:

  • Jonas Boye Østergaard
  • Viktor Simonsen
  • Mark Sørensen
  • Sander Thomas Obelitz
  • Thomas Laursen

Næste udfordring for AaB Esport bliver BETCLIC CLASH SUMMER, et polsk online-event, hvor modstanden forventes at være hårdere. Og i oktober går turen til USA, hvor holdet deltager i BLOCKTOBER FEST i Philadelphia – et internationalt top-event med stærke navne fra hele verden.

Luk