Menu

U 19 holder kursen

image
Oliver Klitten
05. maj 2019 kl. 07:12

Lørdag den 4. maj kl. 13.00 gæstede FC København U 19 liga Hornevej.

 Det var et AaB mandskab som skulle bruge en sejr for at fastholde førstepladsen.

 Første halvleg starter meget rodet hvor AaB drengene ikke rigtig får spillet til at flyde. Københavnerne spiller sig fint ud af AaB presset og er bedst i store dele af første halvleg. Det udmønter sig også i et straffespark til gæsterne, men heldigvis redder AaB målmanden Marcus Bundgaard. Derfor 0-0 ved pausen.

 I anden halvleg ser vi et AaB mandskab som virker meget mere tændte og spiller med lang større intensitet. Blot 3 minutter inde i anden halvleg får AaB scoret. AaB´s topscorer Mikkel Kaufmann vender flot rundt og hamrer den ind i kassen, 1-0 AaB. 6 minutter senere får AaB et hjørnespark hvor bolden falder ned til Thomas Albert som på fornemmeste vis sparker bolden ind i det fjerneste hjørne dermed 2-0 til AaB, hvilket også blev slutresultatet.

Næste kamp for AaB drengene er på lørdag hvor de skal spille på udebane mod OB

Oliver Klitten

Luk