U18 DMs kampe
U18 pigerne fra AaB var en tur på Fyn, hvor de mødte et stærkt spillende Odense Q hold, som var dygtige på bolden. AaB fik rigtig godt styr på kampen og havde flere store muligheder og de fik også annulleret et mål. I slutningen af 1. halvleg blev AaB reduceret til 10 spillere.
Herefter var det et stærkt kollektiv med gode muligheder, der i 2. halvleg viste en god holdånd. Desværre måtte AaB indkassere et mål efter 75 minutters spil, hvilket tog pusten lidt ud af holdet, og fra det 85'ende minut og til slutfløjt indkasserede AaB 4 mål. 5-0 er et rigtig hårdt resultat, men på trods af cifrene viste holdet dog et formidabelt holdarbejde, der havde fortjent bedre.
Bedre var det i søndags, da AaB spillede mod Varde på udebane. AaB pigerne startede meget svagt ud, men efter 20 minutters spil begyndte AaB at sidde på kampen. Vi skulle dog helt hen til 2. halvleg før der kom et rigtig holdmål sat ind af Højsby med assistent fra Hagsten.
AaB havde en rigtig solid 2. halvleg med god vilje og gejst, der førte til, at AaB kunne forsvare en føring på 1-0.
Kampens spiller blev Maria Rasmusen 👏🏻
Holdets næste kampen er mod Nordsjælland hjemme på søndag.