Per Westergaard er gået bort
Det er med stor sorg, at vi har modtaget meddelelsen om, at Per Westergaard efter længere tids sygdom er gået bort.
Per Westergaard blev 70 år.
Per Westergaard har igennem sit liv haft flere forskellige roller i AaB, og i perioden 1972-1977 opnåede han som spiller 110 officielle kampe for klubbens bedste mandskab.
Da AaB’s første danske mesterskab i 1995 blev vundet, var det med Per Westergaard som assistenttræner, og cheftrænerrollen bestred han henover 43 Superligakampe i 1996-1997.
Fra 2004 var Per Westergaard tilknyttet AaB’s fodboldskoler, og senere fungerede Per Westergaard i en periode fra 2009 som klubbens scout.
I forbindelse med AaB’s forestående opgør på lørdag på udebane mod AGF vil AaB’s spillere bære sørgebind, ligesom Per Westergaard vil blive mindet med et minuts stilhed umiddelbart før hjemmekampen på Aalborg Portland Park mod OB fredag 30. september.
I denne svære stund sender vi vores dybeste kondolencer, tanker og medfølelse til Per Westergaards efterladte.
Æret være Per Westergaards minde.
På vegne af AaB af 1885 og AaB A/S