NY OG OPDATERET HJEMMESIDE
Kære medlemmer og venner af AaB,
Længe har der været et behov for en mere intuitiv og opdateret hjemmeside, hvor vi alle skal kunne finde ny, relevant og brugbar information om vores forening. Med et nyt design skulle det gerne være nemmere for nye medlemmer at melde sig ind, og komme i kontakt med diverse trænere og ledere.
For trænere og ledere er det nu også muligt at benytte sig af vores nye bookingsystem, der gør det muligt at booke diverse baner, styrkerum, mødelokaler osv. For at booke skal man bruge "LOGIN"-funktionen oppe til højre, og derefter kan man sende en forespørgsel på at booke et lokale, bane eller område.
Når man laver noget nyt, kan man sjældent gøre det helt perfekt i første forsøg, men vi har gjort os umage, og vi håber, at I vil tage godt imod den. Klik endelig lidt rundt herpå og send rigtig gerne feedback til: kontor@aabaf1885.dk
Sidst, men ikke mindst, skal der lyde et stort tak til en af foreningens assistenttrænere på U15, Brian Andersen, der har lavet et kæmpe stykke frivilligt arbejde - giv ham lige et klap på skulderen, næste gang du møder ham på AaBs Anlæg.