Ny Hovedesponsor
I foreningen AaB af 1885 arbejder vi på at forbedre forholdene for alle vores medlemmer og de mange frivillige. Det er derfor vigtigt med gode samarbejdspartnere, hvor vi spiller hinanden gode.
Det er derfor med stolthed at vi nu har lavet en aftale med Arbejdernes Landsbank, der bliver hovedsponsor for foreningen AaB af 1885. Kontrakten er 2 årig og gælder fra 1 november 2022
Arbejdernes Landsbank ser en naturlig tråd fra sponsoratet i AaB A/S til det nye sponsorat i AaB 1885.
AaB 1885 er en vigtig breddeidrætsklub i Aalborg med stolte traditioner og rødder langt tilbage i historien – ligesom Arbejdernes Landsbank. Klubben har stor lokal opbakning med en masse dygtige frivillige, som er gode til at få tingene til at ske. Det vil vi gerne bakke op om og være en del af,” siger privatkundechef, Jesper Høholt Jensen kundeområde Aalborg, og tilføjer:
Aalborg er et spændende markedsområde for os, og vi vil gerne være endnu mere kendte i byen og tiltrække flere, nye kunder.
Tom Nygaard forretningsfører i AaB af 1885:
I en tid som denne, er det fantastisk at lave en aftale med Arbejdernes Landsbank, som hovedsponsor for vores forening. Arbejdernes Landsbank er med aftalen med til at bakke op om de frivillige, og det store arbejde de udfører.
Arbejdernes Landsbank er i dag også hovedsponsor i AaB A/S og der er derfor flot at de også vælger at støtte op om foreningsarbejdet og breddefodbolden i AaB af 1885. Det gør en kæmpe forskel i vores forening.
Vi glæder os til at komme i gang og ser frem til et godt samarbejde