God fight da U18 DM pigerne spillede første turneringskamp i 2021
U18 DM pigerne spillede søndag deres første turneringskamp i næsten 6 måneder, mod B93 på hjemmebane. AaB-pigerne var klar fra start og havde mange gode muligheder, men det var dog desværre B93, der kom foran 0-1, hvilket også blev kampens resultat. Det var tydeligt, at pigerne havde en god indstilling og kæmpede for holdet, men at kamptræningen har været manglende.
På billedet ses kampens spiller, Maria Rasmussen - hun var en af dem, som i dag gik forrest med hårdt arbejde.
Nu ser holdet frem til næste kamp, som allerede er på torsdag ude mod Odense Q.