Menu

U15 videre til semifinalen i pokalturneringen

image
30. april 2017 - kl. 21:36

Kvartfinalen i DBU pokalturnering stod mellem AaB og Skovbakken fra den anden Vest pulje. Et hold, som AaB ikke har mødt længe, og som er kendt for at fighte godt.

AaB pigerne var tændte fra første fløjt og gik friske og pågående til opgaven. Fremadrettet spil med gode kombinationer skabte hurtigt røre i modstandernes straffesparksfelt. Men samtidigt evnede de altid at få sidste fod på og få chancer afværget.

Der måtte et sublimt langskudsmål til for at åbne for løjerne. Og herefter stod der AaB på resten af halvlegen, og føringen blev flot udbygget med yderligere to flotte langskudsmål, og AaB kunne fuldt fortjent gå til pause med en 3-0 føring.

Anden halvleg blev en mere jævnbyrdig affære. AaB gik ned i tempo efter den flotte føring og foretog forskellige udskiftninger. Samtidig rykkede Skovbakken længere frem på banen og fik etableret flere angreb. Det lykkedes dem at reducere til 3-1 med ti minutter tilbage, hvorefter de pressede hårdt på for yderligere reducering. AaB modstod flot presset og indløste fuldt fortjent billet til semifinalen, som bliver en udekamp mod Kolding.

Pige/Kvinde Fodbold Hovedsponsorer

Pige/Kvinde Fodbold Holdsponsorer