Menu

Sikker sejr til AaB over Silkeborg i U15 Vest pige rækken

image
03. maj 2017 - kl. 21:23

Mandag aften denne uge mødte AaB's U15 piger det sidste hold i puljen, AC Silkeborg, og det blev til en sikker sejr.

Kampen starter meget rodet og bolden skifter mange gange fra det ene til det andet hold. Samtidig laver AaB en del fejlafleveringer og virker ikke fokuseret eller klar fra starten.

Efter ca. 15 minutter får AaB scoret til 1-0 på et flot langskud, og så skulle man tro, at det kunne få AaB tilbage på sporet spillemæssigt, men Silkeborg ville også være med. De kommer frem til et par gode chancer, men AaB er meget heldige med, at de ikke scorer. Kort tid efter hamrer AaB dog bolden i kassen i den anden ende og inden pausen scorer AaB igen og kan gå til pause med en 3-0 føring.

I 2. halvleg får AaB mere ro på spillet og har god kontrol over Silkeborg, som ikke kommer frem til meget i denne halvleg. AaB får løbende skabt en del chancer, scorer yderligere 3 mål og kan være tilfredse med, at spillet løftes fra første halvleg.

Træner Minna mener dog ikke, at holdet rammer det vante niveau, men hun roser pigerne for at være effektive, når spillet ikke fungerer helt optimalt og samtidig opnå så sikker en sejr.

Holdet har nu mødt alle hold i puljen og status er, at AaB's U15 piger har 5 sejre og en enkelt uafgjort kamp bag sig, hvilket iflg. træner Minna helt sikkert er tilfredsstillende.

Pige/Kvinde Fodbold Hovedsponsorer

Pige/Kvinde Fodbold Holdsponsorer