Menu

Første spadestik til ny Goal Station

image Direktør i Sydbank, Claus Starbæk-Ravnborg og rådmand Mads Duedahl tager første spadestik til Goal station
Claus Fallingborg
01. juni 2019 kl. 16:40

Sydbank har doneret 500.000 kr. til den nye Goal Station

 

Første spadestik taget til ny Goal Station

 

Mens Nørhalne Cup løb af stablen på Hornevej i Kristi Himmelfartsferien, blev der i lørdags taget første spadestik til en ny Goal Station ved de gamle tennisbaner.

 

Til at tage første spadestik var både AaB af 1885’s formand, Claus Fallingborg, direktør i Sydbank, Claus Starbæk-Ravnborg, direktør i Goal Station, Holger Colding-Kristensen, og rådmand for sundheds- og kulturforvaltningen i Aalborg Kommune, Mads Duedahl.

 

  • Vi er rigtig glade for at få sat gang i etableringen af vores nye Goal Station, som bliver en realitet med stor støtte fra Sydbank Fonden. Den nye Goal Station skal nemlig både være med til at udvikle vores dygtigste fodboldtalenter yderligere, og samtidig kan den bruges af alle klubbens medlemmer og de øvrige beboere i området til at dyrke motion. Så det avancerede redskab bliver en gevinst for alle, siger Claus Fallingborg, formand for AaB af 1885.

 

Sydbank Fonden har støttet etableringen af den nye Goal Station på Hornevej med 500.000 kr.

 

  • Fra Sydbanks side er vi stolte over, at vi med dette bæredygtige projekt kan støtte både breddeidrætten og eliteidrætudøverne i AaB. Nu ser vi frem til, at “Sydbank Goal Station” står færdig, så vi kan være med til at understøtte AaB’s talentudvikling i fremtiden, siger direktør i Sydbank, Claus Starbæk-Ravnborg, der har et bankende AaB-hjerte.

 

  • Hos Aalborg Kommune følger vi projektet, og er stolte af et projekt som bidrager til alle i AaB. Hvad enten du spiller på 1.- eller 2. holdet vil ekstra træning i denne Goal Station forbedre spillet på banen. Vi ser også, at vores folkeskoler kan komme forbi og stifte bekendtskab med fodbold via Goal Station, som en stort plus for alle i hele kommunen, siger Rådmand Mads Duedahl

 

Det forventes, at den nye Goal Station står færdig og er klar til at blive taget i brug i løbet af efteråret.

Luk