Menu

Første spadestik til ny Goal Station tages lørdag

image AaB Goal Station
Rasmus Estrup
29. maj 2019 kl. 22:38
AaB af 1885 inviterer på lørdag kl. 13.00 på Hornevej til første spadestik af vores nye Goal Station, der er støttet med 500.000 kr. af Sydbank Fonden.

Til stede ved det første spadestik er Claus Fallingborg, formand for AaB af 1885, Claus Starbæk-Ravnborg, direktør i Sydbank, Holger Colding-Kristensen, direktør i Goal Station, og Mads Duedahl, rådmand for sundheds- og kulturforvaltningen i Aalborg Kommune. 

Den nye Goal Station kan både bruges af de unge talenter i klubben samt være med til at motivere alle børn og unge i området til at dyrke motion. 

Med sin avancerede teknologi vil den nye Goal Station være med til at udvikle spillernes tekniske og taktiske færdigheder. Den kan nemlig bruges til blandt andet at træne eksplosivitet, fleksibilitet og afleveringsfærdigheder samt mentale aspekter i spillet som reaktionstræning og beslutningstagning.

Det første spadestik tages midt under den store og velbesøgte Nørhalne Cup, der finder sted fra torsdag til søndag i denne uge. 

Den nye Goal Station kommer til at ligge på de gamle tennisbaner, så det er selvfølgelig også her, at det første spadestik tages på lørdag. 

 

Vi glæder os til at se dig. 

Luk