Menu

Den grimme ælling

image
Lasse Stensgaard
26. juni 2018 kl. 16:06

Den grimme ælling

"Der er en ny!" og de andre børn jublede med: "Ja der er kommet en ny!" og de klappede i hænderne og dansede rundt; løb efter fader og moder, og der blev kastet brød og kage i vandet, og alle sagde de: "Den nye er den smukkeste! så ung og så dejlig!" og de gamle svaner nejede for den. Da følte den sig ganske undselig og stak hovedet om bag vingerne, den vidste ikke selv hvad! den var alt for lykkelig, men slet ikke stolt, thi et godt hjerte bliver aldrig stolt! den tænkte på, hvor den havde været forfulgt og forhånet, og hørte nu alle sige, at den var den dejligste af alle dejlige fugle; og syrenerne bøjede sig med grenene lige ned i vandet til den, og solen skinnede så varmt og så godt, da bruste dens fjer, den slanke hals hævede sig, og af hjertet jublede den: "Så megen lykke drømte jeg ikke om, da jeg var den grimme ælling!" Sådan lyder afslutningen på H.C Andersens fortælling om den grimme ælling.

På mange måder er ovenstående symbol på den netop overståede U19 sæson (17/18) med årgang 00/99. Vi startede sæsonen som en yderst grim ælling, da vi forventningsfulde drog til Ungarn for at deltage i Honved-Penta Cup. Turneringen blev på alle måder et wake up call, da det viste sig, at vi langt fra var på U19 niveau. Vi manglede intensitet i vores spil, og havde i den grad svært ved at agere som et team. Handlingerne blev for individuelle og vi spillede udelukkende fodbold MED bolden.

Godt et år efter står vi så med sølvmedaljer om halsen, og 3 spillere som allerede har fået debut på AaBs Superligahold. En fornem bedrift, som på ingen måde lå til højrebenet (det var nærmest urealistisk), da vi sad i flyveren på vej hjem fra Ungarn tilbage i August 2017. Spillerne skal derfor have den allerstørste ros for deres fabelagtige arbejde i denne sæson. De har - SAMMEN - formået at skabe et træningsmiljø, hvor intensiteten er et spejlbillede af de forhold, vi skal navigere under i weekenden. Hvis ikke træningen afspejler kampen, så når vi aldrig de højder der skal til for at præstere i hverken U19- eller Superligaen. Ligeledes har træningsmiljøet været en afgørende faktor i forhold til at skubbe til hinandens individuelle udvikling, så ikke bare holdet, men også den enkelte spiller, har flyttet sig i en positiv retning. Mest af alt har spillerne fundet ind til kernen; nemlig at vi er hinandens miljø. Alle mine aktioner påvirker dine, og dermed står vi stærkere sammen. Det kollektive slår altid det individuelle, og det individuelle vil altid være en konsekvens af det kollektive. Fjerner vi fokus fra der præstationsmæssige, så har årgang 00/99 + 3 stk 98’ere, været en fantastisk gruppe mennesker at arbejde med. De er altid i godt humør, byder på sig selv og behandler hinanden på en unik måde. Dette har medført, at hvert eneste minut i deres selskab har været en udsøgt fornøjelse. Det er meget mere værd end alle medaljer i hele verden.

Lasse Stensgaard