Menu

AaB U18 DM taber målrig kamp mod KoldingQ

image AaB's U18 DM.
Emma Lind Simonsen, AaB U18 DM
30. april 2019 kl. 09:13
Den 27. april skulle AaB's U18 DM piger møde de forsvarende danmarksmestre fra KoldingQ. Inden kampens start lå AaB på 10. pladsen med 19 point, mens Kolding lå på 3. pladsen med 40 point. Sidste gang AaB mødte Kolding, var i pokalturneringen, hvor Kolding fik en sejr på 3-0, så dagens kamp lagde op til en hård kamp for AaB.
AaB lagde hårdt ud og allerede efter 1 minut harvde AaBs Caroline Rafn en duel i Koldings felt, som ender ud i et straffe. AaBs anfører Louise Dupont sparkede sikkert bolden i nettet og AaB kom foran 1-0. De næste minutter bølgede spillet frem og tilbage, og efter 22 minutter udlignede Kolding. Begge hold kæmpede hårdt videre, men Kolding fik lagt sig foran med 1-3, og kunne gå til halvleg med en føring på 1-3.
Efter anden halvlegs start havde begge hold flere angreb som ikke førte til noget. 7 minutter inde i anden halvleg foretog AaB deres første udskiftning, ud gik Silje Juul og ind kom Maria Djurhuus. AaB fortsatte den gode fight, men efter 13 minutter øgede Kolding deres føring med endnu et mål. Efter henholdsvis 67 og 77 minutter kom Camilla Rishøj og Camilla Hastrup ud og ind kom debutanterne Mathilde Mørch og Anna Mehlbye. Med 15 minutter tilbage af kampen, formåede Kolding at øge deres føring med yderligere 4 mål. Kampen endte som en hård og målrig kamp med flere gule kort, med et slutresultat på 1-8.
AaB har været inde i en hård periode hvor de har mødt top 4 i DM rækken, men de ser nu frem til at møde nogle modstandere længere nede i tabellen, hvor der gerne skulle kunne hives nogle point hjem.
Næste kamp er d. 5. maj, hvor AaB tager imod Silkeborg IF Q. Kampen lægger op til en masse dueller og gerne en sejr til AaB.
Luk