Menu

Invitation til deltagelse i AaB talentcenter 2018

image
31. oktober 2017 kl. 19:38

I AaB Talentcenter for piger er vi interesseret i et samarbejde omkring udvikling af talentfulde pigefodboldspillere.

Hvert år har vi ca. 100 piger og deres trænere fra forskellige nordjyske klubber inde i talentcentret. Alle får en god oplevelse og mulighed for at prøve at deltage i en meget teknisk træning. Vi tilbyder trænerne fra samarbejdsklubberne at deltage i vores træningsseminar for på den måde at give ny inspiration med hjem til jeres klub.

Træningen er et tilbud til piger årgang 2005 og 2006 samt de af årgang 2007, der er så dygtige, at de matcher de bedste fra årgang 2006. Det er vigtigt, at klubberne kun sender de bedste spillere af sted, da forløbet er målrettet de spillere, som har et potentiale for at komme videre på DBUs U14 hold, når den tid kommer. Tilmelding skal ske fra spillerens klub og kan ikke finde sted via forældre. Vi har skrevet mere i præsentationsbrochuren om, hvem vi er, og hvad tankerne bag talentcentret er, som findes på Talentcentrets hjemmeside

Datoer for udvælgelse er:

Lørdag den 9. december kl. 9:00 - 11:00

Lørdag den 16. december kl. 9:00 - 11:00

Tilmelding af spillere til næste runde foregår ved, at klubben udfylder tilmeldingsformularen ved at klikke her: Tilmeldingsformular Er der spørgsmål til formularen så send en mail til martin@kitchens.dk.

Dette er samtidig en tilkendegivelse af, at man ønsker at være samarbejdsklub under de forudsætninger, der er nævnt her samt Talentcentrets brochure.

Vi håber meget, at vores tilbud om samarbejde har jeres interesse, og I er naturligvis meget velkomne til at komme ud og følge en eller flere træningspas, så I kan få et større indblik i, hvad det er.

Har I spørgsmål, er I meget velkomne til at tage fat på Talentcenterchef Morten Klessen på 41911506.

Sidste frist for tilmelding er 27. november